Glæden ved at spise


Folderen erindrer os i appetitlige termer og med en stor rød, glad mund som vejviser om væsentligheden af at nyde sin mad og sine måltider i hverdagen og gennem hele livet.

En ny folder fra Kost & Ernæringsforbundet og Dansk Tandplejerforening gør op med tendensen til at tilgå maden i tekniske vendinger som fx proteiner, kulhydrater og fedtstoffer og opfordrer os til i stedet at finde tilbage til nydelsen ved et godt måltid og kvaliteten i maden.
- Vi har lagt vægt på nydelsen og det positive og livsbekræftende, der er forbundet med at have appetit og at spise, forklarer formand i Kost- & Ernæringsforbundet, Ghita Parry, som mener, at det er vigtigt, at vi husker at fokusere på nydelsen og sanseligheden ved måltidet.
Designet af Stinne Marie Jensen